søndag den 31. juli 2011

lidt af hvert på en søndag

Øv Fabian har feber, og i morgen skal han starte i børnehave. Vi bliver nok nødt til at melde ham syg den første dag :(

Vejret er ellers dejligt i dag, så har bla. nydt vejret og endelig fået gravet Samuels æbletræ ned, som han fik i dåbsgave :)
Vi har været et smut forbi gaarden for at købe porre og squash. I aften skal vi nemlig have squash pandekager samt hjemmelavet pasta. Pastadejen står allerede i køleskabet, og har lovet Fabian at han må hjælpe med at rulle den ud og køre den igennem pastamaskinen :)
Jeg håber at hans appetit er kommet på retur til aftensmaden.

I får lige lidt billeder fra i fredags, hvor Fabian var så heldig at komme med morfar på vestforbrændingen og læsse skrald af...

torsdag den 28. juli 2011

Hos mormor og morfar - Leg og (u)sure pligter

Henrik har været væk hele ugen med jobbet, så jeg har valgt at tage på miniferie hos mormor og morfar som bor i nabobyen. Havde ikke nogle planer for ugen, alligevel har vi oplevet en del.

I går var vi i Experimentariet. Det var en stor succes. jeg endte med at købe årskort inden vi gik hjem, så vi kan opleve det med far også. Fabian glæder sig allerede. Han var blandt andet rigtig glad for at lege i sæbeboble afdelingen



Waarrr jeg brøller højt som løven




Uhmm en dejlig syntetisk cola-is til at holde energi niveauet oppe
 





Se mor jeg står inde i sæbeboblen :)
 








Da vi kom hjem efter 6 lange timer indendøre, valgte vi at gå en dejlig tur så vi kunne nå at nyde det dejlige sommervejr lidt. Fabian løb på løbecyklen og Samuel sov trygt i Silvercrossen. En perfekt afslutning på en travl men også meget oplevelsesrig dag.
 













I dag har Fabian slået græs med morfar. det er næsten gået hen og blevet en fast tradition at Fabian komme på besøg når græsset skal slås. Mænd/drenge har bare noget med de maskiner :)

mandag den 25. juli 2011

Mandagshygge med Lille Storm og risengrød

Ja jeg har nok snart affundet mig med at sommeren ikke bliver til meget mere end det den har præsteret indtil videre. Desværre.
I dag har vi endnu engang hevet Lille storm spillet frem, som er købt hos www.oekologik.dk. Farmor har spillet med, og sjovt nok vandt Fabian alle 3 spil vi fik spillet. Et rigtig fint begynderspil. Du kan se mere under mine øko - anmeldelser :)

Aftensmaden stod på risengrød. Ikke fordi Fabian havde bestilt det, men mere fordi jeg havde lyst.
Det skulle være nemt og billigt. og det blev det :). Far er taget på ferie (til Langeland) med jobbet og kommer først hjem fredag eftermiddag, så vi må håbe vejret bliver bedre. Både for hans og ikke mindst for vores skyld. Håber vi kan komme lidt ud i naturen og få oplevet noget mens far er væk.

Som lovet. Et indlæg om Samuels dåbskjole

Egentlig har jeg haft et ønske om helt fra starten af, at strikke en dåbskjole til mine børn som de begge skulle døbes i. Desværre nåede jeg det ikke inden Fabian skulle døbes, så han endte med at blive døbt i sin fars dåbskjole.
Da Samuel blev født var jeg helt sikker på at han skulle have en hjemmestrikket kjole på. Men med nyfødt baby samt storebror der også skal have tid til mor, måtte jeg erkende at tiden ikke var til det. Men min mor og mormor har været rigtig søde til at hjælpe mig igang, så derfor købte min mor garnet til kjolen (lækkert økologisk bomuld) og min mormor gav sig til at strikke den.

Resultatet blev denne skønne kjole, som er strikket efter dette mønster: http://www.hendesverden.dk/handarbejde/strik/Dabskjole-og-hue/
Den er dog strikket ekstra lang, da det var et ønske fra min side.



Så tak kære mor og ikke mindst tak til dig søde mormor. Det betyder rigtig meget for mig :)

lørdag den 23. juli 2011

Undskyld stilheden...

Men jeg har så at sige, haft meget om ørene i disse dage. Al min tid er blevet brugt til planlægningen af Samuels dåb, som vi har holdt i dag :)

Han klarede det forøvrigt rigtig godt, og tak til alle jer der kom for at fejre dagen sammen med ham/os. Billeder har vi desværre ingen af lige pt, da moster har kameraet. Men i kan få lidt billeder af forberedelserne af dåbskjolen :)
Der kommer mere om kjolen senere. Den fortjener et indlæg for sig selv :)

onsdag den 20. juli 2011

Projekt gæstetoilet & første øko-anmeldelse

Min kære mand har haft travlt hele formiddagen :)
Han er ikke nogen gør det selv mand, men har alligevel forstået at imponere mig i dag :)

Det har godt nok ikke været helt nemt (vil jeg tro) han kom da med nogle gloser undervejs, og han har da også været forbi Silvan et par gange. Resultatet er blevet til 1 stk ny handvask samt berøringsfri håndvaskarmatur. Og det virker !!!! :)
Så kære søde mand. TAK fordi du er så udholdende og aldrig giver op før tingene er perfekt.

Resten af gæstetoilettet er mit projekt. Jeg er på nuværende tisdpunkt ved at male et fint træ med blade på. Resultatet skal i nok få af se. Men først når det er helt færdigt. I kan dog godt få lov at se et lille billede (eller 2) af malerprojektet :)


Sidst men ikke mindst, så husk lige at tage et smut forbi min anmelderside. Bare tryk på anmeldelser under forsidebilledet. Jeg har i dag smidt en kommentar omkring bambus ammeindlægende fra  www.Oekologik.dk. Behøver jeg at nævne jeg er STOR fan af produktet :)

mandag den 18. juli 2011

Økologi når det er bedst :)

Er du lige så vild med økologi som jeg, og med økologik mener jeg lækre økosager til mor og barn?

Hvis ja så tjeck løbende min blog for nye indlæg, da jeg i samarbejde med www.oekologik.dk vil teste/anmelde nogle af de fantastiske sager der ligger på deres shop.

Snus gerne rund på siden. Er næsten sikker på at der vil være noget du kan eller vil blive fristet af :)
Jeg har i hvert tilfældet svært ved ikke at forelske mig i mange af sagerne :)

Anmeldelserne vil ligge i fanen under forsidebilledet og hedder pt noget så simpelt som "anmeldelser" :) Måske du har et bedre forslag til fanenavnet :) ???

lørdag den 16. juli 2011

Årets første kartofler


Så er årets første kartofler klar til høst. Ja de har været længe under vejs, men jeg var også lidt sent om at få plantet kartoflerne. "Spanden" er købt i Bilka sidste år, og har været til stor glæde, da den har givet mig muligheden for at kunne have kartofler, når nu min have ikke er stor nok til et grønt/urte bed. Så det er en fin løsning til en lille have som min. Kartoflerne er i øvrigt allerede spist, og de smagte ja... som kartofler nu engang gør på denne årstid. Himmelsk :)

Jubii jeg har vundet

Jeg stod op til den fantastiske besked, om at jeg har vundet Byslyngels give away. En ringslynge som vi sammen skal "designe".
Jeg er jo kæmpe fan af alt hvad der betegner "bæredimser" og jeg glæder mig allerede rigtig meget til at bære Samuel i den fine slynge.
Hvis du er lige så vild med dem som jeg, synes jeg du skal smutte forbi Christinas blog her: http://byslyngel.blogspot.com/

Det er forøvrigt den første give away jeg har vundet. Og så lige en slynge.
Hvor heldig har man lige lov at være :)
Nå men solen skinner og vejret er dejligt, så dagen kan da ikke blive andet end super :)

Jeg lover at vise billeder når jeg har den i hånden.

fredag den 15. juli 2011

Som sagt så gjort

Det er hårdt at presse de små kager ud med glasset


 
Ja vejret er jo stadig kedeligt, og havde jo lovet Fabian at vi skulle lave kajkager en dag, så hvorfor ikke gøre det i dag når nu vejret alligevel ikke er med os.

Det blev til 5 fine kager som nu venter på at blive spist efter aftensmaden :)

Opskriften... ja den er homemade. Havde ikke alle ingredienserne som skulle bruges, så kagerne blev lavet af det vi lige havde i køleskabet og skabene.


Bunden er en lagkagebund som jeg lige hurtigt biksede sammen, og som Fabian efterfølgende stak ud med et glas. Fyldet er flødeskum vendt    med jordbærmarmelade. Den grønne marcipan  var en rest jeg havde liggende i køleskabet. Nååå ja og øjnene er lavet med spiselig tusch. Velbekomme.... :)



torsdag den 14. juli 2011

Når det regner får man....

farvet øjenvipper hos frisøren. Jep det har jeg fået gjort i dag. Så nu kan jeg da se nogenlunde anstændig ud til barnedåben. Og så fik jeg da også lige lavet lidt lyse striber i mit smukke leverpostejs-farvede hår. Det pynter faktisk ganske godt:)


Fabian har været hos mormor i dag og spist en kaj-kage fra den lokale bager. Han er vild med dem. måske jeg skulle forsøge at bage/lave nogle selv. Har faktisk en rest grøn marcipan i køleskabet som vil være udemærket til formålet. Det må vist hellere på "to do" listen.

Billede lånt af udeoghjemme.dk

Ellers er dagen indtil videre gået med at lave risgrød til Samuel. Det blev til en hel del, som nu er kommet i fryseren i små portioner. Fik både lavet risgrød med gulerod, risgrød med pærer og risgrød naturel. altsammen økologisk naturligvis. Og det er godkendt af smagsdommeren (Samuel) Han kunne heldigvis lide alle 3 varianter :)

onsdag den 13. juli 2011

Besøg af sundhedsplejersken

Min søde sundhedsplejerske har lige været forbi. Samuel trives, og følger kurverne som han skal. Han ligger dog lidt over gennemsnittet i forhold til længde og vægt, men intet unormalt. Han vejer nu 8240 g og måler 69 cm, så han er godt på vej til at blive teenager :)
Og så får i også lige hurtigt et billede af den omtalte lækkerbidsken :) Billedet er taget i morges.

tirsdag den 12. juli 2011

Når kreativiteten går i blåt

Jeg er ved at øve mig på min nye overlocker, eller den er faktisk ikke så ny endda,  den har nemlig stået 3 lange år og ventet på at jeg fik tid til den. Det har jeg så nu, og i dag er det blevet til noget så praktisk som 3 gylpeklude og 21 vaskeklude i dejlig blød flonel. Stoffet "kom jeg til" at købe, da jeg var på jagt efter bånd til Samuels dåbskjole. Dåbskjole og bånd skal i nok få lov at se. Men det forbliver dog en hemmelighed indtil lørdag den 23 juli hvor han skal døbes :) Men jeg kan røbe at det er en hjemmestrikket kjole i lækker økologisk bomuld :)



Til sidst skal i også lige have et billede af en gipsafstøbning af Samuels fod, som blev lavet i går. Den ser lidt "farlig" ud på billedet, men den er altså ganske fin som den står her hjemme på hylden :)

søndag den 10. juli 2011

I MINT'ens tegn

Høje gulvstager + blomster i høj vase
IKEA kommode med hjemmegjorte farver
Søde små shorts med fisk + ulddragt strikket af mormor
Hjemmestrik af Oldemor

Efter opfordring på Julias blog : http://juliarunge.blogspot.com/2011/06/ga-pa-farvejagt-og-vind-en-inspirerende.html er jeg gået på jagt i hjemmet efter mintgrønne farver.
 Ikke overraskende, kunne jeg finde det meste på mine drenges værelse, som er spækket med alle nuancer af blå og grøn. En lille del kunne dog også findes i stuen og køkkenet. Jeg kunne sagtens ha fortsat fotograferingen af alle mine mint sager (især i mine kreative gemmer) men tænker at det måske bliver lige lovligt overdrevet :) på den gode måde selvfølgelig. :)
Runde æsker fra Sebra
Smækbukser i fløjl som jeg købte da jeg ventede Fabian
Lækkert bomuldsgarn som skal blive til en sommerdragt til Samuel
Ko, garn, stofbleer og velourdragt
Velourpude med smukke fugle

Dækkeserviet

Verdenskort som hænger over vores sofa

fredag den 8. juli 2011

En travl uge i Blokhus

Det er efterhånden nogle uger siden vi vendte hjem fra Blokhus. En skøn ferie på 6 dage.
Vi nåede at opleve en del. Blandt andet var vi en tur til Skagen, hvor vi selvfølgelig skulle en tur med Sandormen ud på grenen. En oplevele jeg også kan huske fra min barndom :) Denne gang var det bare ikke mig der var den lille, men mine 2 små drenge.







Senere på ugen var vi også i Fårup Sommerland, hvor Fabian fik taget "kørekort". Inden vi kom hjem igen havde han dog fået et klip i kortet fordi han kørte i den forkerte vejbane :) Så han skal nok lige øve sig lidt mere, men så er det jo godt der er 15 år til han kan gøre vejene usikre :)

Sankt hans blev fejret på Blokhus strand.
Et meget højt bål som Fabian synes var meget spændende. Han havde dog, og heldigvis meget respekt for ilden. Inden vi gik på stranden var vi efter Fabians ønske på den lokale Rasmus Klump Restaurant, som faktisk lavede overraskende lækker mad. Fabian fik små madpandekager med frikadeller og gnavegrønt, og til dessert en stor pandekage med sukker. Halvdelen kom dog med hjem og blev spist til morgenmaden dagen efter :)
Fabian er meget træt og må puttes i lillebrors barnevogn :)