tirsdag den 1. maj 2012

En lille profil ændring

Så har jeg langt om længe fået taget mig sammen til at ændre min profil.
Noget jeg skulle ha gjort for.... ja mindst 6 mdr siden :)
Men er der ikke noget med "bedre sent end aldrig". Nu er det i hvert tilfældet gjort. Håber på at kunne bruge mere tid her på bloggen fremover. Det er forbavsende lidt tid jeg har lige for tiden...

onsdag den 18. januar 2012

Sygdom er øv

Især når manden og ældstebarnet også er det, og lillebror selvfølgelig er superfrisk og vil lege:)
Men jeg har sikkert selv hevet virussen hjem fra vuggestuen. Sådan er det jo når man starter op igen. Så skal kroppen lige vende sig til alle baktusserne der florerer i institutionslivet. Lad os håbe det kun er i dag, og at vi alle vågner op i morgen friske og klar på endnu en dag...

søndag den 8. januar 2012

Efter jul kommer nytår. Efter nytår kommer...

..Arbejde.... Ja det gør det jo nok for de fleste, men i dag er min aller aller aller sidste dag hvor jeg kan nyde at være på barsel. I morgen tidlig kl 6.30 møder jeg på arbejde. Ikke i min elskede børnehave, nej jeg er nemlig blevet rykket ind i vuggestuen. Puhaa jeg tror det bliver hårdt at starte op igen. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men tanken om at dette måske har været, og måske er  min sidste barsel nogensinde kan få min mave til at slå knuder. Kors hvor har jeg bare nydt det her. Men life goes on, og jeg vil da helt sikkert tænke tilbage på mine 2 barsler som noget fantastisk. Tænk at jeg rent faktisk frygtede at gå på barsel, og at jeg var sikker på at jeg ville kede mig vildt når jeg ikke skulle på arbejde. Heldigvis for mig og ikke mindst mine dejlige drenge at det ikke blev sådan....

Men det er jo ikke kun det at barslen slutter der giver ondt i maven. Tænk hvor hurtigt tiden går. Det føles som i går at jeg fødte lille Samuel. Lille bitte bitte Samuel, som jo rent faktisk er 10 mdr i dag og er alle vegne :) Han er helt bestemt en større pilfinger end hans storebror var.
 I får lige lidt billeder med på vejen, fra år 2011:






fredag den 11. november 2011

Efteråret med sine smukke farver














Jeg elsker efterårsfarverne. Bare det at gå tur kan få mig til at blive helt glad :) Lige for tiden ser vores gård sådan her ud:

Skønt ikke. Og drengene elsker at lege med nedfalds-bladene. Fabian kan bruge timer på at løbe igennem alle bladene og rulle sig i dem :)

søndag den 23. oktober 2011

På banen igen :)

Jubiii så er pc'en langt om længe klar igen. Tænk at man kan være så afhængig af sådan en tingest. Efterårsferien er blevet brugt på at sy sy og atter sy. Jeg har fået syet et par bukser til Samuel. De første nogen sinde, og jeg er heldigvis godt tilfreds :)  Fabians flyverdragt har fået ny elastik/løbegang ved benene, så nu kan vinteren bare komme an. Vi er klar til sne og kulde.
I dag er overlockeren blevet brugt. ikke på noget specielt, men øver mig på at bruge den rigtigt. Et overlock kursus ville være ideelt for mig. Er ikke helt god til det :) Desuden har min søster været forbi og fået syet et tylskørt hun skal bruge i forbindelse med noget dresscode til fest :) Det er blevet rigtig fint, på trods af at det drillede en del, og opsprætteren har været fremme hele 2 gange.

tirsdag den 11. oktober 2011

ØV PC'en er død

Lige et hurtigt indlæg. Min kære Fabian har i leg, trådt på pc'en som lå i sofanen. Det betyder at den desværre er blevet aflivet godt og grundigt, og jeg derfor af gode grunde ikke har mulighed for at komme på så ofte som jeg gerne ville, da den skal til reperation (og det bliver ikke nu da pengene er små)Så til jer der er med i pakkelegen, - Jeg har ikke glemt jer, men der går nok lidt tid, før pakkerne kommer afsted :( Håber det er ok...

lørdag den 8. oktober 2011

Vinder af Smølfe give away

Så nåede vi de 30 læsere :)
Velkommen til jer alle, og tak fordi i har haft lyst til at deltage i min give away.
Desværre er det jo kun 1 af jer der kunne vinde, men mon ikke jeg finder på at male lidt flere når tiden er til det :)

Min lille assistent (Fabian) har hjulpet med at trække vinderloddet. Det blev til i alt 28 lodder, fordelt på 18 deltagere :)

Alle lodderne blev klippet ud og rystet godt i den "røde tomat", mens Fabian så smølferne på dvd :)














Og vinderen blev Natanja - Frøken Simony, med denne blog : http://simonyverden.blogspot.com/

Tillykke :) Jeg håber Alexander bliver glad for billedet, og i kan finde en lille plads til det på hans fine værelse.

Hvis du skriver en mail til mig med din adresse, sender jeg billedet afsted engang efter weekenden :)
chrjulie@msn.com

Og så lige en omgang god weekend til jer alle.